Det er meget bedre og sundere at ligge på ryggen end på maven, selvom det kan være hårdt, hvis du har ondt i den. Du kan eventuelt lægge en pude under knæene, som vil få din rygsøjle til at slappe mere af. Måske har du også brug for en lille pude under lænden, hvis du har ondt. Er du meget svajrygget, er det dog ikke en god sovestilling at ligge på ryggen. Det skal også nævnes at nogle forskere, mener at det ikke er så godt at ligge på ryggen, fordi det kan gøre det sværere at trække vejret. De mener, at det er bedst at ligge på siden. Hvis du sover på ryggen, er det mest optimalt for dig at bruge en lav til medium hovedpude, så din nakke bøjer mindst muligt.
Det er godt at ligge på siden - hvis altså ikke du vrider i rygsøjlen ved at dreje i hoften. Vær opmærksom på, at dine ben gerne skal ligge parallelt og lige oven på hinanden, så det ene ben ikke ligger længere fremme end det andet. Du kan evt. lægge en pude eller et tæppe mellem knæene, hvis det er ubehageligt, at de ligger lige oven på hinanden. Dine skuldre og hofter skal også være lige oven på hinanden, og du bør have armene foran kroppen. Når du ligger på siden, kan det dog godt belaste skuldre og hofter. Derfor skal du sørge for at have en ordentlig pude, der skåner og støtter din nakke og dit hoved. Hvis du sover på siden, holdes rygsøjlen lige og understøttet, den skader ikke nakken.
Det er ikke en god liggestilling at sove på maven. Faktisk anbefales det, at man vænner sig af med det, selvom det kan være meget svært at ændre sine sovevaner. Det er generelt ikke godt for hverken indvolde eller tarme at ligge på maven, idet der kommer et stort pres på herpå. Derudover er det dårligt for nakken, fordi man vrider den i en skæv position, når man skal have plads til hovedet. Det giver også nakken et knæk bagover, der kan give spændinger og smerter. At ligge på maven er også dårligt for ryggen. Denne stilling skaber et stort svaj, som belaster ryggen, og som kan skabe smerter. Hvis du sover på maven, er det mest optimalt for dig at bruge en meget lav hovedpude.
Stabil døgnrytme og afslapning før sengetid er faktorer med stor indflydelse på kroppens omstilling til søvnen. Det gælder også dens evne til at opretholde en rolig søvn hele natten. Det moderne fleksible arbejdsliv udfordrer den rytme. Mens mange tidligere typisk arbejdede fra kl. 08-16, er arbejdstiderne blevet mere udflydende, og teknologiske muligheder gør, at mange i dag er på, besvarer mails osv., lige før sengetid og måske endda tager arbejdet med i seng på mobilen. Taberen i det spil er nattesøvnen, der bliver kortet kraftigt ned eller forskubbet, forklarer leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, Poul Jennum i artiklen "For lidt søvn er dødsensfarligt" på Videnskab.dk:
”De nye teknologier har medført, at vi er online hele tiden, og det har skabt et nyt arbejdsmiljø, som vi ikke kender konsekvenserne af. Folk lever på en måde, hvor de potentielt kan udsætte sig for en stor sundhedsrisiko. Især unge mennesker lever dødsensfarligt. Man er sådan lidt tarzanagtig og siger, at man kan sove når man giver gammel, men den holdning giver hurtigt bagslag.
Op imod hver femte dansker oplever søvnløshed. De fleste forbigående. Men for 10% af danskerne er søvnløsheden kronisk, og for 300.000 er det så alvorligt, at det påvirker deres dagligdag. Tallene kommer fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og er refereret i artiklen "En halv million danskere kan ikke sove" i Politiken:
"Søvnbesvær har et omfang blandt danskerne og så tilpas mange helbredsmæssige effekter, at vi må kalde det et folkesundhedsproblem", siger professor i social medicin Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet.
De fleste voksne har brug for mellem 7 og 9 timers sammenhængende søvn, mens børn har behov for mere. Men der er store individuelle forskelle, og det er helt normalt, at man en gang imellem vågner i løbet af natten, og at kvaliteten af nattesøvnen varierer nat for nat. Søvn udgør i de første leveår ca. 70% af døgnets timer, i puberteten ca. 35% og hos voksne 25-35%. Omkring puberteten ses en let øgning i det samlede søvnbehov og formentlig også en forskydning af døgnrytmen, således at unge har sværere ved at
vågne om morgenen og lettere ved at være vågne om aftenen. For at få det optimale ud af søvnen, anbefaler søvnspecialister, at man går i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften, og at man sover i et mørkt og køligt rum. Det kan man læse i rapporten "Søvn og sundhed"
Det en god idé at få mellem 7-9 timers søvn hver nat og selvfølgelig flest timer hvis din krop er hårdt presset, eller når du føler dig ekstra træt og udmattet. Når du sover, bliver din hormonbalance og immunforsvar også genopbygget. Begge er vigtige elementer for optimal restitution.
Hvor søvnproblemer før i tiden særligt var et problem hos lidt ældre, er de nu rykket ned i skolealderen. Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 80% af de 11-15-årige er trætte en del af ugen, mens hver fjerde unge er træt hver eneste dag. Det er mere end dobbelt så mange som for 25 år siden. Det kan man læse i artiklen "Vågn op! Vi sover for dårligt – sådan bekæmper du søvnløshed en gang for alle" på b.dk. I artiklen udtrykker professor Bjørn Holstein ved Statens Institut for Folkesundhed bekymring for skolebørnenes træthed. Han har tidligere advaret om, at manglende søvn kunne få alvorlige konsekvenser for børnenes præstation, sociale liv og generelle trivsel. Da instituttet for et år siden konstaterede en voldsom stigning i antallet af skolebørn med søvnproblemer.
Stå op og gå i seng på regelmæssige tidspunkter. Så vender du din krop til at føle sig træt på samme tid.
Gå kun i seng, hvis du er søvnig - og forlad sengen igen, hvis du ikke kan falde i søvn.
Du må gerne dyrke sex i sengen, men det kan være en god idé at undgå al anden underholdningen. Så ingen sociale medier eller fjernsynskiggeri i sengen.
Fysisk aktivitet i løbet af dagen er med til at gøre dig mere træt om aftenen.
Hvis din krop ikke får tid og ro til at genopbygge sig selv, vil den blive svækket. Kroppen skal have mulighed for at reparere de muskelfibre og celler, som er blevet ødelagt i løbet af dagen. Ellers mister du muskelmasse og styrke, hvilket ofte er det modsatte af hensigten.
Ting der forbedrer din restitution: